Opskriftudvikler

Jeg arbejder ofte som opskriftudvikler og konsulent på produktudvikling for fødevarebranchen i Danmark. Det er en effektiv måde at formidle fødevare producenters og interesseorganisationers budskaber. Opskrifter giver forbrugerne viden om og lyst til at prøve nye produkter. Blandt mine kunder i Danmark er COOP, Økologisk Landsforening, Fiskebranchen, OBH m.fl.

Opskriftudvikler og kogebogsforfatter for OBH Nordica

I et samarbejde med OBH Nordica har jeg skrevet en serie kogebøger under titlen Kysters Madværksted, hvor forbrugeren kan hente inspiration og let tilgængelige opskrifter til madlavning med OBH Nordica produkter.

Serien indbefatter i skrivende stund videre titlerne Kysters Madværksted, Kysters Madværksted – Sous Vide og Kysters Madværksted – Grill.

Opskriftudvikler på måltidskasser for COOP 

Jeg har medvirket og udviklet opskrifter til COOPs nye satsning på måltidskasser i abonnement. Måltidskasserne indeholder alt, du skal bruge til at lave aftensmad i 3 eller 4 dage for 2 eller 4 personer.

Forbrugeren kan vælge mellem forskellige typer af måltidskasser. Jeg står for Den Nysgerrige, med spændende retter fra hele verden. Målrettet forbrugere som elsker overraskelser og måske allerede er dus med masser af forskellige krydderier og råvarer. Opskrifterne til Den Nysgerrige er eksotiske, nemme at forstå og fulde af smag.

Opskrifter for Økologisk Landsforening 

Økologisk Landsforening fik udviklet en serie opskrifter med udgangspunkt i tilberedning af indvolde. Mange forbrugere har dårlige erindringer om seje hjerter i brun sovs og lever så hårdt som lædersåler.

Med de rette tilberedningsmetoder og nemme opskrifter fik vi vist, at indvolde er en delikatesse, der i nye sammenhænge og med inspiration fra alverdens køkkener er i tråd med tidens madtrends.

Opskrifterne skaber opmærksomhed om Økologisk Landsforening og bidrager til deres budskab om bæredygtig produktion og forbrug, uden løftede pegefingre.

Få opskriften på Carsten Kysters grillede hjerter her

Kontakt mig

Hvis du har lyst til at vide mere, har spørgsmål, en ide til et arrangement eller ønsker at booke et møde, hører jeg gerne fra dig.

+45 2681 4578

Eller skriv et par ord nedenfor og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

11 + 1 =