Rødbedespaghetti

TIL 4 PERSONER
ARBEJDSTID: 25 MIN.
SAMLET TID: 30 MIN.

  • 50 g peanuts, saltede
  • 2 spsk. lyse sesamfrø
  • 1 spsk. sorte sesamfrø
  • 400 g lange rødbeder
  • 20 g rød skovsyre / 1/4 potte
  • 20 g amarantblade

Desuden: Soya-lime-dressing (se opskrift nederst på siden)

  1. Rist sesam og peanuts på en middelvarm pande i 4-5 minutter, lad dem køle af. Vask og rens rødbederne godt.
  2. Sæt rødbeder på en grønsagsspaghettimaskine (spiralizer), og lav fine grøntsagsstrimler. Du kan også gøre det ved at skære rødbederne i lange tynde strimler på et mandolinjern eller med en tyndskræller og så derefter i tynde strimler.
  3. Vend det hele forsigtigt sammen til en fin rødsalat, og server med soya-lime-dressing.

TIP

Du kan fint skifte halvdelen af rødbederne ud med rød spidskål og tilsætte mynte og koriander for variation.

Kan du ikke få rød skovsyre, så udskift med eksempelvis koriander.

Amarant er en krydderurt med rød-violette blade, der ligner spinat. Den kan være svær at få fat på, så udskift eventuelt med rød basilikum.

Soya-lime-dressing

TIL 4 PERSONER
ARBEJDSTID: 10 MIN.
SAMLET TID: 10 MIN.

  • 2 lime og skallen heraf, usprøjtede
  • 1 dl soyasauce
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk. mørk sesamolie (kan undlades)
  1. Vask lime godt, riv skallen på den fine side af rivejernet, og pres saften derfra.
  2. Rør alle ingredienserne sammen, smag til og klar til brug.

 

Opskriften blev bragt i Politiken / Spis & Bo / januar 2021

Flere opskrifter